Gutenberg – det første indtryk

Bliv klogere på den nye WordPress-editor Gutenberg

Måske har du lagt mærke til det? Måske ikke! Der sker snart store forandringer i den måde du kan bruge WordPress på. Når den næste store opdatering til WordPress kommer – 5.0 – vil du se en ny editor, når du skal skrive blogindlæg og sider. Editoren er døbt Gutenberg efter bogtrykkerkunstens fader. Allerede nu kan du installere den som et plugin og se hvad du synes om den.

Hvad sker der her???

Jeg har prøvet den og min allerførste reaktion var ”Hvad sker der her???” Da jeg oprettede en ny side var sidetitelfeltet er væk, menulinjerne – hvor du kan vælge overskrift, fed, punktopstilling osv. – er væk, selv sidebaren har skiftet udseende. Det eneste, der er tilbage, er en stor hvid flade med to felter, hvor du kan skrive en overskrift og et hvor du kan skrive tekst. Der til er der små ikoner rundt omkring, som jeg lige skulle gennemskue, hvad jeg skulle bruge til.

Ligesom Lego

Det nye i Gutenberg er, at du arbejder i såkaldte blocks, så du får meget mere frihed end i den gamle editor. Blocks er en slags legoklodser, som du kan flytte rundt med. På den måde kan du bedre styre, hvor billeder, tabeller og andet indhold skal være i din tekst. Der er lige nu ca. 50 forskellige blocks at vælge mellem. En af mine favoritter er ”kolonner”. Dvs. jeg har mulighed for at dele min side op i to kolonner og så måske have et billede i den ene og tekst i den anden. Og i modsætning til blot at fx højrestille et billede, er jeg sikker på, at det bliver liggende til højre og teksten til venstre. 

Når du har aktiveret en block, kan du i sidebaren til højre arbejde med den enkelte blocks egenskaber. Bl.a. kan jeg ved billeder skrive alt-tekst, sætte links på osv. uden at skulle arbejde i et nyt vindue.

Hvem var Gutenberg?

Johann Gutenberg (1394-1468)

Han opfandt trykpressen, så det blev let og billigere at masse-producere bl.a. bøger. På den måde blev det skrevne ord lige pludselig lettere tilgængeligt for flere mennesker.

Kilde: wikipedia.org

Hvad er mit indtryk så af Gutenberg?

Hvis du ikke allerede bruger en pagebuilder, så vil du helt sikkert synes om Gutenberg. Når du først har gennemskuet, hvordan det fungerer, så er den let at arbejde med. Og det gør du hurtigt.

Men hvis du, som jeg, allerede har en favorit pagebuilder, så vil du sikkert mene at den første udgave af Gutenberg er begrænset i forhold til, hvad du er vant til. Jeg har selv arbejdet med Elementor, SiteOrigin og WP Bakery/Visual Composer og lige nu kan Gutenberg desværre ikke erstatte et pagebuilder-plugin. 

Når det endelige skift kommer, og hvis du ikke ønsker at bruge Gutenberg, så kan du installere den traditionelle editor som et plugin og så vil alt være som det plejer. 

Men det bliver spændende at se, hvad der sker fremover…

Hvis du gerne lære, hvordan du bruger Gutenberg, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg tilpasser undervisningen, så den passer lige nøjagtigt til dit behov.

Hent en tjekliste, der får dig sikkert i gang med din hjemmeside

Når du henter tjeklisten, tilmelder du dig samtidig WebsitterService’ nyhedsbrev, hvor du får tips, tricks og tilbud om WordPress, hjemmesider, målgrupper og markedsføring.

Hent værktøjskassen med gennemtestede værktøjer til din hjemmeside

Værktøjskassen koster kun din e-mail. 

I nyhedsbrevet får du tips, tricks og tilbud til din hjemmeside og øvrig markedsføring – og du kan altid afmelde dig med et enkelt klik.
Se også min privatlivspolitik.