Hvilket hjemmesidesystem er det bedste?

WordPress, Drupa, Joomla og Typo3 er nogle af de Open Source CMS, som du kan benytte til ny hjemmeside

Hvis du står overfor at skulle have en ny hjemmeside, kan det være en ide, at overveje om du samtidig skulle skifte CMS (CMS = content management system. Det kalder man de systemer man bruger til at lave hjemmesider i).

Når du vælger, så skal du være opmærksom på, det perfekte CMS findes ikke! Jeg har min egen personlige favorit, som er WordPress, men er ikke blind overfor for de udfordringer, jeg af og til render ind i. Længere nede kan du læse, hvorfor jeg foretrækker WordPress.

Google er et rigtig godt sted at starte og søger du på CMS, så vil du opdage er der mange, rigtig mange, på markedet. Du vil også opdage at nogle er gratis, andre koster penge, og det er forståeligt, hvis du bliver utryg og usikker på hvad du skal vælge.

Enkelte af de betalte systemer har gratis udgaver. Hvis du har brug for en troværdig hjemmeside, vil jeg vil dog fraråde at bruge en gratis udgave af et betalt CMS. Det skyldes, da du ofte er tvunget til at vise reklamer på din hjemmeside, og du kan ikke få en fornuftig og professionel hjemmesideadresse.

Gratis eller betalt?

Overordnet findes der to type ejerskaber, når vi taler om CMS og andre it-systemer, nemlig proprietære systemer og Open Source systemer. Som udgangspunkt er Open Source gratis og vil altid være det. Det er ofte muligt at lægge ekstra moduler oven på, som ikke er gratis, men selve systemet er gratis.

Modsat er et proprietært system. Med det skal du ofte betale fx et abonnement hver måned eller om året for at benytte det. De properitære systemer er låst til den leverandør som udbyder det. Dvs. hvis leverandøren lukker virksomheden, eller du ikke ønsker at fortsætte samarbejdet, så skal du have en helt ny hjemmeside.

Vælger du en hjemmeside i Open Source CMS kan du flytte fra et webhotel til et andet på næsten samme måde, som du flytter filer fra din pc til en usb-pen. Bemærk, hvis du skal flytte en Open Source hjemmeside, vil jeg anbefale, at du tager dit nye webhotel og/eller en kyndig konsulent med på råd, hvis du er usikker på, hvordan du gør.

Brugervenlighed

Når det kommer til brugervenlighed for dig som hjemmesideejer, så findes der proprietære systemer, som er meget lette at bruge. Et meget brugt system er Wix.com. Vælger du at have din hjemmeside hos Wix, skal du betale et månedligt abonnement for adgang. Ønsker du på et senere tidspunkt, at skifte til et andet system, skal du starte forfra, da din hjemmeside ikke vil fungere andre steder.

Brugervenligheden i Open Source CMS-systemer er meget forskellig og afhænger i høj grad af systemet, samt hvad der evt. er lagt oven på af ekstra moduler.

Gratis CMS

De oftest brugte Open Source CMS-systemer er Joomla, Drupal, Typo3 og WordPress. De tre første kræver at du enten selv er rimeligt velfunderet indenfor kodning, eller vil betale dig fra det.

WordPress tilbyder, at du kan lave hjemmesider uden at komme i nærheden af en kode. Af samme grund er WordPress også det mest anvendte CMS-system i verden. Ca 1/3 af alle hjemmesider på jorden, er lavet i WordPress, derfor er der tale om et system, der er gennemtestet. Af netop de grunde er WordPress min favorit. Det betyder dog ikke at det skal være din. Det er nemlig ikke sikkert at det passer til dig.

Hvis du er usikker på hvilket system, du skal vælge, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg kan guide dig videre til rette beslutning for dig, uanset om det bliver WordPress eller ej.

Har du allerede besluttet, at det skal være WordPress, som din hjemmeside skal bygges i, kan du få råd og vejledning i WP klubben til at bygge den selv, eller kontakte mig for et tilbud.

Dette blogindlæg er det fjerde i serien om ting, som du skal have styr på, når du skal have en ny hjemmeside. De tidligere tre blogindlæg handler om design, målgrupper og nogle overordnede overvejelser.

Hent en tjekliste der får dig sikkert i gang med din hjemmeside

Når du henter tjeklisten, tilmelder du dig samtidig WebsitterService’ nyhedsbrev, hvor du får tips, tricks og tilbud om WordPress, hjemmesider, målgrupper og markedsføring.

I tjeklisten finder du

Hent værktøjskassen med gennemtestede værktøjer til din hjemmeside

Værktøjskassen koster kun din e-mail. 

I nyhedsbrevet får du tips, tricks og tilbud til din hjemmeside og øvrig markedsføring – og du kan altid afmelde dig med et enkelt klik.
Se også min privatlivspolitik.