Om WebsitterService og Jette Drøger
WordPress specialist – hjemmesideudvikler og underviser

Jette Drøger
Indehaver
WebsitterService drives og ejes af Jette Drøger. Virksomheden har eksisteret siden 1. januar 2018, men på trods af virksomhedens relativt unge alder, har jeg knapt 25 års erfaring i at arbejde med hjemmesider, både professionelt og som webmaster i forskellige lokale foreninger.
Virksomheden holder til i Hundested/Lynæs, i Halsnæs Kommune og jeg sætter pris på at bo og arbejde lokalt, da det giver mulighed for bedre at kende mine kunder og deres behov.
Når jeg arbejder, så er det vigtigt for mig, at du som kunde kan føle dig tryg igennem hele processen. Det betyder, at jeg gør en dyd ud af at droppe mange fagtermer og tale i et almindeligt forståeligt dansk.
Siden jeg i år 2000 tog efteruddannelse i webdesign og programmering, har jeg haft
forskellige ansættelser, hvor jeg langt de fleste steder havde ansvaret for driften af hjemmesider eller udvikling af hjemmesider, hvilket har givet mig en bred erfaring. Fra 2008 har jeg taget anden efteruddannelse indenfor kommunikation, sociale medier – især Facebook, skrivning af søgbare tekster (SEO), projektledelse og design. Alt sammen viden, der kan komme dig som kunde til gode.
I 2012 stiftede jeg første gang bekendtskab med WordPress og siden har det været mit foretrukne redskab til at lave hjemmesider i. Grunden til det er, at WordPress på verdensplan er det hyppigst brugte system til hjemmesider. Det har eksisteret siden 2003 og i dag er lidt over 1/3 af alle hjemmesider i hele verden er lavet i WordPress. Det betyder at systemet er gennemprøvet og der kommer løbende nye versioner, så sikkerhed og funktionalitet opfylder de behov, der er til en hjemmeside.
I oktober 2020 blev WP klubben en realitet. Den valgte jeg at oprette, da jeg gennem mit arbejde har opdaget, et stort behov for dansk vejledning i WordPress og gerne et sted, hvor du som bruger kan føle dig tryg ved at stille spørgsmål.
Book en uforpligtende samtale, hvor du får svaret på om din hjemmeside er god nok.
Min store erfaring og lokale forankring i Hundested & Lynæs, er med til at give mine kunder en tryg oplevelse.
Relevante udpluk fra mit cv
Ejer af WP klubben
2020- i dag
Indehaver af WebsitterService
2018- i dag
Underviser hos Itucation i bl.a. WordPress og online markedsføring
2017-2018
Landssekretær hos Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Bl.a. webmaster
2015
Efteruddannelse i skriftlig kommunikation og markedsføring via sociale medier
2008-2012
Kommunikationsmedarbejder/sekretær hos Jagt- og Skovbrugsmuseet.
Var bl.a. projektleder på udvikling af ny hjemmeside og var efterfølgende webmaster på hjemmesiden.
2008-2012
Kontorelev og projektkoordinator hos Træinformation.
Havde ansvaret for opbygning af flere hjemmesider og den efterfølgende vedligeholdelse.
2003-2006
Webproducer hos Kelkoo
2001-2002
Webprogrammør hos Hands A/S
2000-2001
Efteruddannelse i Webdesign og programmering
2000
Cand.mag. i historie og folkloristik fra Københavns Universitet
1998