Sælg online – også uden webshop

Mulighederne for at sælge online er mange – også uden at skulle bygge en hel webshop. For nogle virksomheder kan en komplet webshopløsning være det oplagte valg, mens andre kan nøjes med en enklere løsning, der nemt og hurtigt kan sættes op. Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigt at overveje, hvad der passer bedst til din forretning og ikke mindst dine kunder.

Salg uden en egentlig webshop

Der kan være situationer, hvor du ønsker at sælge enkelte produkter, kurser, ydelser eller gavekort uden at bruge tid og penge på at opsætte en egentlig webshop. Det kan for eksempel være i forbindelse med højtider, kampagner eller hvis du fx afholder et foredrag og skal sælge billetter til det.

Bruger du Elementor Pro, kan du benytte den indbyggede Stripeknap og forbinde til en Stripe-konto for at modtage betalinger direkte fra en kontaktformular. Et alternativ er Forminator fra WPMU DEV, der tilbyder samme mulighed.

Med begge løsninger opretter du en side med produktet, indsætter en formular med betalingsmulighed (eventuelt i en popup) og kan derefter modtage betaling via Stripe. Denne metode er nemmere end det lyder og du kan sælge uden uden indkøbskurv og kassefunktion. Derfor egner metoden sig bedst til få og enkeltstående varer.

Overvejelser før du opretter en webshop

Hvis du har planer om at sælge flere produkter eller opbygge en permanent onlinebutik, kan en fuld webshop være den rette løsning. Inden du går i gang, bør du overveje:

  1. Hvad skal du sælge?
    Vælg produkter og ydelser, der egner sig til online salg. Ikke alle varer er lige velegnede til forsendelse eller digital levering.
  2. Hvilket system vil du bruge?
    • WooCommerce er nok det mest brugte webshopplugin til WordPress, der kan tilpasses mange behov.
    • Et nyere alternativ til WooCommerce er Surecart
    • Hvis du ikke bruger WordPress, eller ønsker at benytte WordPress, kan du vælge en platform som Shopify, der tilbyder en samlet webshopløsning.
  3. Hvilke betalingsformer skal du tilbyde?
    Tænk over, hvad dine kunder forventer. MobilePay er ofte et krav for danske forbrugere, især hvis du sælger B2C.

Brug kategorier strategisk

Hvis du har en hel webshop, så er kategorier en vigtig del af strukturen.

I en webshop hjælper kategorier kunderne med at finde rundt – f.eks. efter produkttype eller målgruppe. I WooCommerce opretter du kategorier under Varer i hovedmenuen. Husk at bruge kategoribeskrivelser, da de kan forbedre din søgemaskineoptimering.

Valget afhænger af dit behov

Salg fra hjemmesiden kan være enkelt eller omfattende – alt efter dine ønsker og krav. For nogle er en enkel betalingsformular nok, mens andre har brug for en fuldt integreret webshop. Ved at overveje dine produkter, din målgruppe og dine ressourcer, kan du vælge den løsning, der bedst understøtter din forretning – både nu og i fremtiden.

Blog kategorier


De mest læste indlæg


Følg mig

Måske vil disse indlæg interessere dig