Du behøver ikke vide alt om din hjemmeside
Du skal bare vide, hvor du får hjælp
Uanset om du er gør det-selv-typen eller ønsker hjælp til din hjemmeside, er der er rigtig mange ting, som du skal forholde dig til når du er hjemmesideejer.
For bare at nævne nogen, er der;
WordPress, plugins, opdateringer, sikkerhed, hosting, billeder, tekster, SEO, cookies og GDPR.
For ikke at tale om, hvad gør du, når noget pludselig ikke virker?
Det vigtigste du skal huske på er: Du behøver ikke vide alt om din hjemmeside.
Du skal vide det, der er vigtigt for dig og din virksomhed. Derudover skal du vide, hvor du kan få hjælp, når du enten ikke kan selv eller ikke ønsker at gøre det selv.
Det er grundtanken bag den måde, jeg arbejder på.
Når du skal have en ny hjemmeside
Når jeg bygger en ny hjemmeside, arbejder jeg ud fra min egen WEBSITTER-metode.
Det er en metode, jeg har udviklet og gennemprøvet gennem flere år. Den sikrer, at både du som kunde og jeg hele tiden ved, hvor vi er i processen, hvad der skal ske, og hvad jeg forventer fra dig undervejs.
Hele vejen i processen er det min opgave er at tage ansvar for det tekniske og guide dig gennem de valg, der skal træffes. Du skal blandt andet godkende designet og levere det indhold, som skal på hjemmesiden. Resten sørger jeg for.
For mig er det vigtigt, at processen er åben, så du ikke sidder og tænker:
Hvad sker der egentlig nu?
Er min hjemmeside snart færdig?
Hvad skal jeg gøre?
Og har jeg valgt det rigtige?
Jeg vil gerne fjerne, så meget af den usikkerhed som muligt.
Du får også hjælp til din hjemmeside, når den er færdig
Når hjemmesiden er færdig, er det vigtigt for mig, at du selv kan administrere den, hvis du ønsker det.
Det betyder, at jeg lærer dig bl.a. hvordan du redigerer tekst, lægger nye billeder på og oprette sider. Det er mit mål, at du skal være tryg ved at bruge din egen hjemmeside.
Men det betyder ikke, at du fremover skal klare alting selv, med mindre at det er det du vil.
Nogle kunder vil gerne selv lave mindre ændringer, mens andre hellere vil sende dem til mig. Nogle har en supportaftale, hvor jeg tager mig både af de mindre opgaver og sørger for opdateringer af WordPress, tema og plugins.
Begge dele er helt fint.
Det vigtigste er, at du ved, hvad der fungerer bedst for dem.
Hvis du allerede har en hjemmeside og har et problem med den
Jeg hjælper også kunder, der allerede har en hjemmeside.
Måske skal den redesignes. Det er en billigere måde at få fornemmelsen af en ny hjemmeside.
Måske skal der ændres eller tilføjes noget, fx en side med ydelser.
Eller måske er der noget, der ikke virker.
Lige der indfinder fejldetektiven sig hos mig.
Jeg gennemsøger Google, bruger AI, undersøger dokumentation og prøver forskellige muligheder for at finde ud af, hvad der er galt.
Det er en æresag for mig ikke at give op før jeg har fundet og løst fejlen.
Hvis det skulle ske, at jeg ikke selv kan løse problemet, har jeg samarbejdspartnere, som jeg kan trække på.
Har du brug for hjælp eller undervisning?
Jeg oplever ind imellem, at en kunde gerne vil sidde ved siden af mig, mens jeg løser en opgave eller fejlfinder på deres hjemmeside, så de selv kan lære det.
Det kan lyde som en god idé, men det er ikke noget jeg tilbyder.
Grunden til det er, hvis jeg både skal løse en opgave og samtidig forklare, hvad jeg gør og hvorfor, undervejs, tager det længere ti, da jeg skal arbejde langsommere. Det betyder at det bliver en del dyrere at løse opgaven. Oven i skal du som kunde sætte tid af til at følge med.
Hvis du ønsker at at lære, hvordan du gør, kalder jeg det undervisning eller sidemandsoplæring.
Ved undervisning bliver der taget udgangspunkt i din egen hjemmeside, de udfordringer og opgaver du har med din hjemmeside.
En anden form for undervisning – og hjælp til selvhjælp kan du finde i WP Klubben. Her kan stille alle dine spørgsmål og samtidig blive mere tryg ved din hjemmeside.
Du skal ikke være ekspert i din egen hjemmeside
Efter min overbevisning, skal du som soloselvstændig ikke bruge din tid på at lære alt om WordPress, blot fordi du har en hjemmeside.
Du skal naturligvis kunne det, du har brug for.
Men du behøver ikke vide, hvorfor et plugin pludselig opfører sig anderledes end det plejer.
Du behøver ikke kunne finde en fejl i koderne.
Og du behøver ikke vide, hvordan du finder rundt i filerne på serveren eller i databasen.
Det er derfor, der findes en som mig, der elsker at dykke ned i det tekniske.
Min fornemmeste opgave er ikke at gøre dig afhængig af mig.
Min fornemmeste opgave er at gøre dig tryg.
Tryg ved det, du selv skal kunne.
Tryg ved at vide, at du kan få hjælp til resten.
Og tryg ved at vide, at hvis der opstår et problem, står jeg klar til at hjælpe dig med din hjemmeside.
Ikke al hjælp handler om teknikken
Min hjælp handler ikke kun om WordPress.
Jeg rådgiver også den rigtige (anbefalede måde) at gøre tingene på,
om at overholde loven fx når det kommer til cookies og GDPR
og om, hvordan hjemmesiden kan fungere bedre for de mennesker, der skal bruge den.
Derfor handler en samtale ikke altid om teknik.
Jeg hjælper også kunder med at blive klogere på deres målgruppe med udgangspunkt i principperne fra BuyLogic.
For en hjemmeside handler jo i sidste ende ikke om WordPress eller anden teknik.
Den handler om mennesker.
Du skal vide, hvor du får hjælp
Jeg arbejder primært med soloselvstændige, mindre virksomheder og foreninger.
Det er ofte nogen, som ikke nødvendigvis ønsker at blive ekspert i hjemmesider, men som gerne vil have en hjemmeside, der fungerer – og vide, at de kan få hjælp, når de har brug for det.
Det er også derfor, jeg har valgt at arbejde som jeg gør.
Vær opmærksom på, jeg kan ikke love, at din hjemmeside aldrig får et problem.
Jeg kan heller ikke love, at du aldrig kommer til at være i tvivl om noget.
Jeg vil gøre mit bedste for, at du føler dig tryg hele vejen.
For du behøver ikke vide alt om din hjemmeside.
Du skal bare vide, hvor du får hjælp.
Har du brug for hjælp til din hjemmeside?
Måske overvejer du en ny hjemmeside?
Måske trænger den du har til en opdatering?
Eller måske er der bare noget, der ikke virker helt som det burde`?
Du behøver ikke have styr på det hele, før du kontakter mig. I stedet kan du fortælle, hvad du har brug for, så finder jeg den bedste løsning for dig.
Du kan enten kontakte mig eller booke en tid i min kalender, hvis du ønsker en snak om din hjemmeside.



