Sådan styrker du både SEO og GEO

Links og AI-søgeoptimering

Links har altid spillet en central rolle i søgemaskineoptimering (SEO). Søgemaskinerne (bl.a. Google) er glade for dem, fordi de hjælper brugeren videre på nettet, og de giver et signal om troværdighed og relevans.

I dag er det ikke længere nok, kun at tænke på søgemaskinerne, når du optimerer en hjemmeside. Efter at mange bruger AI værktøjer som ChatGPT og Perplexity som søgemaskine eller Googles egen AI-baserede SGE (Search Generative Experience), er der kommet et nyt felt: GEO – Generative Engine Optimization. Her handler det ikke kun om at rangere højt i Google, men også om at blive nævnt og brugt som kilde i AI-svar.

Tre typer links, du stadig skal kunne håndtere

Når vi taler om traditionel SEO, er der tre typer links: interne, eksterne og indgående. De alle er stadig relevante for at blive fundet – det gælder også af GEO.

1. Interne links

Interne links er links mellem forskellige sider på din egen hjemmeside.
De er vigtige, fordi de:

  • hjælper brugeren med at finde relevant indhold
  • holder besøgende længere tid på hjemmesiden (og øger chancen for køb eller kontakt)
  • giver søgemaskiner en bedre forståelse af hjemmesidens struktur

Eksempel: Har du en webshop, kan du linke fra en produktside til et blogindlæg om, hvordan man bruger produktet – eller til relaterede varer.

2. Eksterne links

Eksterne links er, når du linker ud til andres hjemmesider.
Det kan fx være:

  • leverandører eller samarbejdspartnere
  • undersøgelser, rapporter eller artikler, som du henviser til
  • ressourcer, der kan hjælpe dine læsere videre

Mange tror, man mister “værdi” ved at linke væk fra sin egen side – men faktisk giver det søgemaskinerne (også AI-søgemaskiner) et signal om, at du er troværdig og en del af et fagligt netværk.

3. Indgående links

Indgående links (også kaldet backlinks) er, når andre linker til din hjemmeside.
De er de mest værdifulde, fordi de viser søgemaskinerne og AI, at indholdet på siden er værd at dele.
Du kan få dem ved at:

  • bede samarbejdspartnere eller leverandører linke til din hjemmeside
  • dele indhold på sociale medier, som peger tilbage til dig eller din kundes hjemmeside
  • registrere events på sider som fx kultunaut.dk
  • samarbejde med bloggere eller influencere (ofte mod betaling)

Hvad betyder links for GEO (AI-søgeoptimering)?

AI-søgemaskiner arbejder ikke helt som de traditionelle søgemaskiner som fx Google. De læser og sammenfatter indhold, og de bruger links som pejlemærker for at finde kilder, de kan stole på. Hvis du vil have dine sider nævnt i et AI-svar, skal du:

  • Skrive klart og præcist: AI har brug for letforståelige svar, der kan lægges direkte ind i en genereret tekst.
  • Bygge autoritet med links: Indgående links fra relevante sider øger sandsynligheden for, at AI vurderer dig som en pålidelig kilde.
  • Brug eksterne kilder aktivt: Når du linker ud til troværdige kilder, viser du, at du bygger videre på eksisterende viden – noget AI belønner.
  • Strukturere dit indhold: Overskrifter, punktopstillinger og interne links gør dit indhold lettere at “læse” for både AI og de traditionelle søgemaskiner.

Konklusion

Samlet kan man sige, at links er ikke bare en gammel SEO-disciplin – de er også en nøgle til fremtidens AI-søgeoptimering.
Hvis du arbejder aktivt med både interne, eksterne og indgående links, kan du:

  • fastholde brugere længere på din hjemmeside
  • styrke din autoritet i de traditionelle søgemaskiner
  • øge sandsynligheden for, at AI-værktøjer henter dit indhold og nævner dig som kilde

Med andre ord: Links hjælper både mennesker, søgemaskiner og AI med at finde vej til dig.

Mit farvoritværktøj til seo er Yoast. Der er en del hjælp at hente i den betalte udgave, men i gratisudgaven er det nemt at oprette filen llms.txt, som hjælper på din GEO og dermed for dine tekster at blive fundet af bl.a. ChatGPT. WP Klubben har et Yoast-kursus på dansk, som vejleder dig i bl.a. arbejdet med links.

Blog kategorier


De mest læste indlæg


Følg mig

Måske vil disse indlæg interessere dig